Signe Fabricius Hansen

Efterskolelærer

KunstEngelskProjektledelseValgfagKontaktlærer

Hvorfor er jeg her:

Et efterskoleår er, i min optik, usammenligneligt og kan være skelsættende for unge mennesker. At lave efterskole for 150 skønne individer sammen med fantastiske kollegaer er intet mindre end et kæmpe privilegium! Jeg tror på, at vi alle kan inspirere hinanden her i livet – unge som gamle. Her skal vi mødes, grine, græde, fejle, lære og vokse sammen. Jeg er optaget af at møde eleverne i øjenhøjde og at skabe gode relationer både i og uden for undervisningen. Ryslinge er det helt rigtige sted for mig!

Når jeg har fri:

Nyder jeg naturen i skoven og haven, hvor jeg bor, og jeg bruger meget tid med venner og familie. Jeg har en svaghed for loppemarkeder og genbrugsbutikker, hvor jeg elsker at finde gammelt ”guld”, som enten kan flytte ind hos mig, eller sættes i stand og leve videre et andet sted. Jeg har altid gang i forskellige projekter med hænderne, da det får mig til at slappe af og reflektere over livets små og store spørgsmål.