Idræt

Når vi har idræt på RYE, handler det om at kæmpe, grine, lege, svede og mødes med hinanden gennem det hav af muligheder idrætsfaget naturligt giver.

Mindst en gang om uge har alle idræt på skemaet. I løbet af året arbejder vi med forskellige idrætsaktiviteter og undervisningen foregår både ude og inde.

Sammen med dit team skal du både arbejde med løbetræning, fysisk træning i skolens fitness-rum, boldbasis i hallen, gamle lege på græsset og meget mere.

I september måned deltager hele skolen i Ryslinge-løbet, hvor du kan løbe 5 km, 10 km eller måske skulle du prøve kræfter med et ½-maraton.