Dansk

Vedkommende danskundervisning

I dansk på Ryslinge Efterskole møder du høj faglig, anerkendende og vedkommende undervisning.

Vi sætter en ære i at lave en spændende og levende undervisning for dig med plads og rum til sproglig og litterær fordybelse.

Vi underviser på spændende måder, og du vil opleve at du skal handle på din viden indenfor faget. Du skal skrive, forfatte, være modtagerrettet og nyde den gode historie du har læst, inden vi fordyber os på nye måder. Der er ikke langt fra den gode ide til handling.

Et udfordrende og udviklende fag
Som danskelev på Ryslinge Efterskole kan du "risikere" at møde digitale og sociale medier, humor og teater, sms lyrik og filmskabelse, tekster der er ældre end bare tyve år, kunst og dokumentar, rapmusik og meget andet. Danskundervisningen er alsidig og skaber et spændende billede af vores samfund gennem tiderne.

Undervisningen er personligt engagerende og udviklende. Vi ynder at udfordre dig i nye samtale- og kommunikationsformer og er også optaget af de psykologiske, filosofiske og samfundsfaglige aspekter af verden i et spændende fag.