Kursus i Ryslinge-modellen

Viden er til for at blive delt! Derfor tilbyder vi kurser til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelser

ALLE laver projekter. Små eller store! Nogle er spontant opstået og andre er planlagt til mindste detalje. Det er leg, det er fordybelse og det er lyst!

Den energi skal vi være bedre til at stimulere i skolen, så eleverne oplever motivation og engagement. Det handler om at skabe noget, sætte viden i spil og gøre en forskel.

Ryslinge-modellen kan anvendes som en metode til at skabe handling i undervisningen, både i faget innovation og i skolens øvrige fag.

Men hvordan styrker vi kreativitet, innovation og iværksætteri i undervisningen?

Projektarbejde i virkeligheden
Dette sker i mødet med VERDEN. Ikke mindst med kammerater og lærere, men i høj grad også med verdenen uden for skolen. Og så sker det i allerhøjeste grad, når undervisningen er tilrettelagt med fokus på at GØRE noget.

En del af konceptet går ud på at iværksætte projekter i samarbejde med aktører fra den virkelige verden.

Det styrker elevernes motivation at se, at deres viden kan anvendes i praksis.

Praksiserfaring
Igennem 8 år har Ryslinge Efterskole udviklet  projektlederuddannelsen, som alle elever på efterskolen gennemgår. Det er der kommet en bog og en projektmodel ud af.

Bogen er opstået som et behov fra tidligere elever, som anvender deres  erfaringer fra projektarbejdet, når de efterfølgende indgår i uddannelse, foreningsarbejde, i studenterråd, ungdomspolitik og lignende.

Kursusindhold
På dette kursus får du hands-on erfaringer med iværksætteri og projektarbejde for børn og unge, der fungerer i praksis. 

Med udgangspunkt i konkrete øvelser og værktøjer fra Ryslinge-modellen, arbejder vi med 5 faser:

  • Samarbejde og lederroller
  • Idéskabelse og idésortering
  • Research og viden
  • Realisering af et reelt projekt
  • Formidling og retorik

Kursets praktiske fokus tager afsæt i bogen. Kurset kræver ikke, at du har erfaring med projektarbejde.

Målgruppe
Undervisere i grundskole og ungdomsuddannelser. Vi anbefaler deltagelse af flere lærere for at sikre den efterfølgende implementering i skolen. 

Undervisere
Projektlærere på Ryslinge Efterskole: 
Kristina Mulle Yde
Birgitte K. Rasmussen

Pris
Der vil til hver kursustype kræves et formøde, for at skræddersy til netop din skoles behov.

Ring og hør nærmere.

Kontakt
Kursusvirksomheden Innovation og projektledelse i undervisningen

Ryslinge Efterskole
Tlf.: 62 67 10 20
Mail: [email protected]

Kurset kan skræddersys til jeres behov. Eksempler på kurser:

Introduktion

Introduktion til Ryslinge-modellen som arbejdsform. Præsentation af øvelser og konkrete værktøjer. (2 timer)

Heldagskursus 

Heldagskursus med hands-on afprøvning af øvelser og værktøjer som er lige til at anvende med eleverne. (6 timer)

Heldagskursus 

Heldagskursus for lærere, hvor arbejdsformen introduceres og efterfølgende implementeres på egen skole med eleverne. 

Et godt tilbud for jer som ikke har erfaring med arbejdsformen og som gerne vil have værktøjer til at komme i gang (6 timer)

Kursusforløb 

Kursusforløb på 2 dage for teamet/ lærerkollegiet med mulighed for opfølgning efter 3 måneder, for at sikre implementering på skolen.

På dette kursus kommer man igennem alle 5 faser af Ryslinge-modellen og får selv erfaring med arbejdsformen. (10 timer)