Første skoledag

13.08.2017
149 dejlige unge mennesker ankom til Ryslinge Efterskole

Så kom dagen endelig! Søndag d. 13. august strømmede biler, forældre, unge mennesker og en masse bagage til Ryslinge Efterskole.

Dagen bød først på indlogering i ens nye hjem de næste 10 måneder og det første spændende møde med ens roomie eller roomies og derefter fælles velkomst i hallen, hvor blandt andet lærerne optrådte. Senere samledes de 15 kontaktgrupper for første gang sammen med forældrene, hvor kontaktlæreren præsenterede sig selv og hvad kontaktgruppen skal bruges til.

Sidst på eftermiddagen tog forældrene hjem og en aften med aftensmad, sang, lege, teatersport og fælles godnat-samling på gangene gjorde den første dag på skolen helt speciel.