Musik

Sammenspil, rytmelære, studieteknik, teori og hørelære...

På den rytmiske musiklinje videreudvikler vi sammen musikken på dit niveau. Linjen er for dig, der elsker musik, og det er ikke et krav, at du mestrer et instrument til perfektion for at være med. Det eneste krav er, at du har lysten til at blive bedre - hvad enten det er til at spille et instrument eller til at synge.

Når vi arbejder med sang, gør vi det med udgangspunkt i de numre, I spiller med bandet. Vi arbejder både individuelt og i grupper.

Musiklinjen kan være forberedende til musik på A-niveau, MGK og senere konservatoriet

Du kan også modtage individuel musikundervisning. Læs mere om det HER

Sammenspil

Sammenspil er det der fylder mest på linjen. Her kommer du til at stifte bekendtskab med både nyere og ældre musik samt forskellige genrer bl.a. blues, rock, funk/disco, pop og rhytm ´n´blues.

Du kommer også til at prøver kræfter med de mest basale instrumenter.

Rytmisk træning

Puls og rytmefornemmelse er det bærende element i al rytmisk musik, og derfor træner vi ugentligt rytme, puls og koordination.

Teori & hørelære

For at blive en god musiker/sanger er evnen til at høre musik en vigtig del. Derfor arbejder vi med at genkende basale akkorder og intervaller.

Derudover arbejder vi med nodekendskab og akkordteori, så du bliver bedre rustet til at læse, skrive og forstå noder og akkorder.

Lyd- og studieteknik

Du lærer at arbejde med skolens digitale lydmixer, opstille lydanlæg og indstille lyd til livekoncerter. Herudover får du en kort introduktion til afvikling af lys.

I studiet arbejder vi med skolens Imac og studieprogrammet Logic Pro X. Du lærer at indspille, mixe, redigere og producere numre til skolens årlige CD.

 

Musikcafé og turné

I løbet af året afholder vi fire musikcaféer for resten af skolen, hvor musiklinjeeleverne, udover at optræde, står for at opstille PA-anlæg og organisere de praktiske ting omkring koncerterne herunder lyd- og lysopsætning.

Derudover tager vi til foråret på en turné rundt på Fyn.

Se t​urnévideoen fra årgang 2014-2015