Adventure

Kajaksejlads, klatring, adventureture, skitur, mountainbiking…

Er du personen, der søger udfordringer, og som kan lide at presse dig selv? Kan du lide at bruge din krop, mærke, hvordan musklerne spændes til det yderste, og hvordan sveden pibler frem på panden? Er du til samarbejde - men også stærk individuel udvikling? Tør du søge din egen grænse, hvad enten det er højt oppe i luften, langt ude i skoven, i det kolde vand, eller når kroppen yder sit maksimale ved fysisk træning?

Hvis du kan svare ja til flere af disse ting, bør du nok vælge linjen Adventurelinjen på Ryslinge Efterskole.

På Adventurelinjen søger vi gennem fysisk træning, samarbejde og udfordringer at give netop dig de mest ultimative og anderledes oplevelser inden for outdoorverdenen. Vi arbejder med utraditionelle og udfordrende aktiviteter, der skal ruste dig fysisk og psykisk samt give dig oplevelser sammen med dine kammerater, du aldrig vil glemme.

På Adventurelinjen ønsker vi at give dig kompetencer inden for vidt forskellige outdooraktiviteter. Nedenfor ser du nogle af de aktiviteter, du vil have mulighed for at prøve kræfter med i løbet af året. Du kan sågar afslutte med godkendte certificeringer inden for flere af disciplinerne.

 

Kajak

Du vil padle i havkajak og polokajak.

I havkajakken får du kompetencer, der svarer til EPP 2.

Du vil lege en masse i vores kajakker, og mestrer måske kunsten at rulle i en kajak.

I polokajakken får du prøvet spillet, og der er mulighed for at deltage i efterskolemesterskaber i kajakpolo.

Du kan læse mere om sikkerhed i forbindelse med kajaksejlads her.

Klatring

Du vil få et grundlæggende kendskab indenfor klatreteknik og klatreudstyr.

Der er mulighed for at tage kursus 1 og 2 under Dansk Klatreforbund.

Du vil rappelle på flere forskellige måder, og bliver erfaren indenfor dette felt af klatring.

Du vil prøve at bruge dine klatrefærdigheder inden for træklatreverdenen.

Mountainbike

Du vil få et grundlæggende kendskab til mountainbike, både køreteknisk og hvad der gælder udstyr.

Du vil cykle forskellige ”tracks”, og prøve dine færdigheder af under forskellige forhold.

Vinterfjeld

Under ”vinterfjeldsaktivitetsugen” vil du opnå grundlæggende færdigheder i at gå på ski, og være til fjelds under vinterforhold.

Du vil være i stand til at undervise de andre linjers elever i at begå sig på ski i fjeldet.

Du vil overnatte ude om vinteren i fjeldet, og komme hjem med en masse ”vildmarksoplevelser”.

Linjeture

Du vil to gange ud over ”vinterturen” være ude på tur med linjen.

Her vil du overnatte ude i Danmark på forskellige måder og årstider.

Du kommer til at besidde grundlæggende friluftsfærdigheder, så som orientering, lejrliv og madlavning over bål.