Har du haft en god dag i skolen

13.03.2017
Vores børn i dag skal være lykkelige -helst hele tiden. Selv skolen skal fokusere på lykke mere end læring forventer vi som forældre -og det er et problem.

”Har du haft en god dag i skolen”? Jeg spørger interesseret for at kunne følge med i datterens skoleliv og  hvordan hun har det. Ret naturligt og sikkert samme spørgsmål, som stilles landet over til børn i alle aldre: ”Har du haft en god dag i skolen?”

Jeg husker, at mine forældre også spurgte, men alligevel anderledes; ”Hvad har du lært noget i skolen i dag?”. Forventningen var en anden. I min barndom var skolen til læring. Hvordan vi var sammen i skolen eller i frikvartererne kom ikke så meget skolen ved.

Min bedstemor fortalte glædesstrålende til en familiefest for en del år siden, at alle hendes børnebørn havde et arbejde. Det var hendes generations parameter; At have et arbejde. Senere blev det afgørende at få en god uddannelse. Nu skal vores børn være lykkelige.  Har du haft en god dag i skolen?  Det kan handle om alt muligt. Leg, venner, undervisning, frikvarter, sociale medier, mode.

Skal du have et arbejde, går du ud på arbejdsmarkedet og tilbyder dig. Skal du have en uddannelse går du til de formelle optagelsesbetingelser og hænger i for at kunne komme ind på din uddannelsesinstitution. Men hvor går du hen for at blive lykkelig? Det er jo en kæmpe opgave, vi skaber for vores børn. Gå nu ud og bliv lykkelig.

Ifølge den store danske ordbog er definitionen på lykke:  ”fyldig eller rig tilstand, en tilværelse, der lykkes og er præget af tilfredshed og glæde. Et lykkeligt liv er et godt liv, ofte anset for det højeste gode”

Er det så folkeskolens opgave at skabe lykke for den enkelte elev? Ja Ifølge folkeskolens formål skal folkeskolen skabe virkelyst og lyst til at lære mere, så folkeskolen kan ikke frasige sig ansvaret, fordi lyst og lykke hænger sammen.    

Problemet er at skolen i dag presses fra alle sider. Uddannelseskravene øges med tests og mere fag-faglig undervisning, klassekvotienterne er blevet større og flere børn skal inkluderes i den normale skole. Samtidig forventer jeg altså også, at skolen skal sørge for at mit barn har det godt; -er lykkeligt.

Var det ikke nemmere, hvis vi delte opgaverne mere imellem os. Du går i skole for at lære at læse og regne, du går i foreningen og dyrker din lidenskab og så kommer du hjem i det trygge hjem og får lykkefornemmelsen. Tidligere var både skole, foreninger og hjem lokalt forankret og vi kendte hinanden, men nu kører jeg gerne mine børn langt både for at komme i skole og til sport, og så er der ingen sammenhæng i hverdagen

Når de danske efterskoler har stor succes, er det måske ikke fordi vi er bedre til hverken undervisningen, fritidsinteressen, eller hjemligheden, men fordi vi kan skabe helheder i den enkelte elevs liv på alle disse områder og flere til. Derved kan vi tage hånd om elevens udfordringer og kompetencer og få dem sat i spil, så lykken måske ikke handler om blot at have det godt, men handler om at ting lykkes ved både hårdt arbejde, sjov træning og kærlig guidning.